Kirstine Kjellerup Jensen

Passionen for fysioterapi, anatomien og dermed kroppens fantastiske opbygning startede tidligt i biologi- og idræts-timerne. Efterfølgende er dette kun blevet forstærket i takt med mit ophold på Idrætshøjskolen i Århus. Her blev kroppen sat på prøve på flere måder, men særligt på håndboldbanen og styrkerummet. Efter start på fysioterapeut-uddannelsen i Århus 2011 blev jeg blot bekræftet i min fascination af kroppen og dens måde at arbejde på.

Igennem hele studiet har sporten fyldt i min hverdag, hvilket også resulterede i en start i HEI håndbold allerede efter et år på uddannelsen. Her aggerede jeg primært hos 2. division herre, mens en anden fysioterapeut havde ansvaret for resten af klubben. Efter kort tid overtog jeg den daværende fysioterapeuts rolle, og har nu ansvaret for 2. division herre og resten af klubben. Jeg har været i klubben i fire sæsoner, og jeg er stadig tilknyttet klubben.

Jeg startede i FysioSekvens som studerende i slutningen af uddannelsen, og blev efterfølgende ansat på deltid. Kort tid efter blev jeg fuldtidsansat. Jeg har mange arbejdsopgaver i klinikken, og det kan være alt fra holdtræning til administrationsarbejde bag computeren. De mange forskellige opgaver gør, at jeg har en god fornemmelse af klinikken. Yderligere varetager jeg undersøgelser, behandlinger, individuelle træningsprogrammer og holdtræning på Fysio-pilates, efterfødselshold, fys-bike, knæhold og skulderhold. I arbejdet med patienter forsøger jeg at danne et indblik i det hele menneske, og jeg har fokus på at kigge udover det eventuelle skadets området. Dette gør jeg ved hjælp af kurser såsom IMS (akupunktur), idrætsfysioterapi og andre relevante kurser. Jeg forsøger at holde mit opdateret med ny viden indenfor fysioterapien og samtidig løbende kurser.

Henrik Juhl

Maria Christensen

© Carolina von Essen, February 2017